Politiske ideologier/samfundsfag/ 8.klasse

Politik, Hvad skal jeg med det?

De politiske ideologier

Liberalisme er en politisk ideologi, der ikke er baseret på nogle doktrin og derfor findes i forskellige udformninger. Centralt for den liberale opfattelse af politik og filosofi er et kritisk syn på staten, hvis magtbeføjelser siges at indskrænke borgernes selvstændighed. Liberalismen er ikke i sig selv en økonomisk teori, men den individualistiske indgangsvinkel til menneskelige handlinger indgår i en række økonomiske teorier: For liberale er markedet ikke er et sted, en ting eller en kollektiv enhed, men derimod en social proces, der er opstået som følge af samspillet imellem individuelle interesser.

Socialisme
Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode. Denne kontrol af produktionsmidlerne kan have forskelligt udtryk. Der kan fx være tale om statsejerskab, kooperativer eller arbejdernes direkte ejerskab over deres egen arbejdsplads. Socialisme står således primært i modsætning til kapitalisme som økonomisk system, og liberalisme som politisk system

Konservatisme
Konservatismen er en politisk ideologi baseret på en evolutionær udvikling af et samfund i modsætning til en revolutionær udvikling. Gennem den evolutionære udvikling overlever de gode elementer af et samfund, og de dårlige sorteres fra. Konservatismen lægger således vægt på det bestående samfund og dets institutioner, og historien bliver derfor vigtig for den konservative, da man må forstå historien, for at man i nutiden kan skelne mellem de gode bevaringsværdige samfundselementer og de dårlige, der trænger til at blive ændret.
Konservatismen ser det som mål at bevare fælles værdier som historie, stand, kultur, tradition, slægt og ære, værdier der eksisterer forud for individet. Klassisk konservatisme lærer, at samfundet har en pligt til at drage omsorg for dets svage - en anerkendelse af ordsproget "sulten mand er farlig", hvilket i modsat fald ville føre til et uroplaget samfund - og vægter ofte samfundets behov for stabilitet og sammenhængskraft over individets fri udfoldelse. Dette står i modsætning til f.eks. liberalisme, der ikke a priori tillægger individet ansvar for andre individer. Dermed bliver konservatismen, sammenlignet med liberalismen, en kollektivistisk ideologi.
Konservatismen indeholder således en modstand imod utopier (idealsamfund som folk har tænkt sig frem til), hvorimod den konservative ønsker en udvikling baseret på det, erfaringen kan lære os.
Konservatismen går heller ikke ind for forandringer, bare for forandringens skyld. Der er ingen grund til at ændre tingene, medmindre de ikke fungerer.

Kilde: http://www.wikipedia.com/ (12.09.2011)